Opdateret oversigt over indhold i release 1.5 og 1.6 af FBS

Fælles Bibliotekssystem udvikles løbende. Se den opdaterede oversigt over indhold i kommende releases her.

Fælles Bibliotekssystem udvikles løbende og indholdet i de to kommende releases - Release 1.5 og 1.6 - ligger nu fast. I forhold til tidligere udmeldinger er der enkelte ændringer og forskyldninger. Det skyldes blandt andet, at vi har været nødt til at fremskynde nogle specifikke ændringer – herunder ændringer af hensyn til sikkerhed.

Foreløbig har vi i samarbejde med Systematic planlagt og aftalt to nye releases – release 1.5 og release 1.6.  Funktionerne i de to nye releases 1.5 og 1.6 vil blive idriftsat inden følgende datoer:

  • Release 1.5 den 12. januar 2017
  • Release 1.6 den 13. april 2017

Der udgives nye releases ca. hver 14. dag. Funktionerne i hver enkelt releases leveres altså løbende, og releasedatoen skal derfor ses som den dato, hvor alle funktioner i pågældende release senest vil være leveret. 

Nedenfor kan du se en liste over, hvilke funktioner der vil være med i de nye releases. 

Ny funktionalitet som leveres senest med Release 1.5

  • FBS-6290: Filial filtrering i brugerfladen: Filtrering i brugerfladen på udvalgte felter, så der vises data, der er relevant for den filial, hvor brugeren er logget på. (Flyttet fra 1.4 grundet øget aktivitet på IMS).
  • FBS-117: Statistik til Kulturstyrelsen: Udtræk af rapporter til i forbindelse med rapportering til Danmarks Statistik / Kulturstyrelsen og udarbejdelse af egne rapporter via den indbyggede Microsoft SQL Server Report Builder. (Flyttet fra 1.4 pga. fejl fundet i intern test).
  • FBS-5956: Dobbeltpostkontrol: I forbindelse med oprettelse af en ny bibliografisk post, foretages en kontrol i Brønden, som søger at identificerer bibliografisk poster i Brønden, som den nye post kunne være et duplikat af. Brugeren får mulighed for at vurdere og vælge, om der er tale om en dublet, eller der ér tale om en ny bibliografisk post.
  • FBS-308: Integration til IMS: Integration til Lyngsoe Systems IMSsystem, som gør det muligt for biblioteker at anvende intelligent materialestyring sammen med FBS. (Flyttet fra 1.4).
  • FBS-6822: Skoleportal inspirationslister: På skolebiblioteksportalen er det muligt at se top 25 for udlån på skolen, foretage emnebaseret navigering og der visning af nyheder.
  • FBS-6281: Nyhedskarrusel på skoleportal: Skoleportalen udvides med en nyhedskarrusel, hvor skolerne kan vise nyligt indkøbte materialer, emner eller andet.
  • FBS-6039: Posttypeskift / om katalogisering: I forbindelse med at fælles poster i Brønden opdateres, kan de i visse situationer betyde, at et bibliotek skal tage eksplicit stilling til om man ønsker at følge ændringen eller ej. Det bliver muligt at fremsøge disse ændringer og vælge at anvende ændringen eller at anvende lokale tilpasninger.
  • FBS-6279: Indkøb – Valg+ Services: Understøttelse af modtagelse og oprettelse af materialevalgslister via en Valg+-snitflade, som medieleverandørerne (Biblioteksmedier) kan benytte. (Oprindeligt en del af 1.4. Accepttest er afviklet og godkendt).
  • FBS-6710: Fællesindkøb på Centralbiblioteker: Funktionalitet til bedre at understøtte arbejdsgange vedrørende fællesindkøb af materialer på Centralbiblioteker. Dette omhandler bl.a. oprettelse og afsendelse af pseudo-bestillinger.
  • FBS-6688: Lånergrupper – levetid og automatisk tilhørsforhold: Mulighed for at angive en levetid for lånergrupper samt automatisk styring af tilhørsforhold til lånergrupper.
  • FBS-6683: Søg materialer via bibliografiske data: Fremsøg beholdning via bibliografiske data (fx faustnummer, titel og forfatter).
  • FBS-118: Automatiske Rapporter: Opsætning af automatisk trækning af rapporter.
  • FBS-7952: Kodeordskvalitet og loginforsøg (CPX0064). Der ønskes en sikring for, at brugere, administratorer m.v. opretter og anvender kodeord, som har en kvalitet, der står mål med de informationer der gives adgang til i FBS.
  • FBS-305: Materialestatistik: Statistik på materialer til brug i materialevalg.
  • FBS-6277: Aldersbegrænsning udlån: Automatisk afvisning af lån på materialer for lånere, der ikke opfylder materialets aldersbegrænsning baseret på låners alder og aldersbegrænsninger defineret i den bibliografisk post.
  • FBS-119: Udlånsstatistik: Data tilgængelig til brug i udlånsstatistik.
  • FBS-7816: Sortering på arbejdsstation og genbrug af sorteringsregler (CPX0059).
  • FBS-6286: Materialegruppe i linjevisning: Visning af materialegrupper i materialeoversigten for en bibliografisk post.
  • FBS-6285: Plukliste: Visning af seneste afleveringsdato for et materiale på pluklisten.
  • FBS-6270: Fjernlån: Visning af fjernlån forbedres, så materialetypen vises.
  • FBS-6284: Skoleportal font størrelse.

Ny funktionalitet som leveres senest med Release 1.6

  • FBS-121: Lånerstatistik: Data tilgængelig til brug i lånerstatistik.
  • FBS-120: Beholdningsstatistik: Data tilgængelig til brug i beholdningsstatistik.
  • FBS-3523: Fjernlån: Rykker-funktionalitet i forbindelse med modtagelse af fjernlån på långivende bibliotek.
  • FBS-2401: Fjernlån: Hjemkaldelse af fjernlån.
  • FBS-6287: Masseoprettelse af materialer: Udvidelse af funktionaliteten til at oprette et antal materialer i en arbejdsgang, fx ved angivelse et interval af materialenumre og print af labels.
  • FBS-6282: Skoleportalen: Visning af lånergrupper med tilknytning til den skole, hvor låneren er logget på, på skoleportalen. (Flyttet fra release 1.5 for at give plads til udvikling af FBS-7952: Kodeordskvalitet og loginforsøg).
  • FBS-2352: System-generede materialevalgslister: Systemgenererede materialevalgslister ud fra kriterier som fx efterspørgsel (bookinger og reserveringer).
  • FBS-5095: Udlån: Ved udlån bliver det muligt samlet at ændre afleveringsdato for alle udlån i listen, i stedet for et af gangen.
  • FBS-6705: Forny lån via SMS: Mulighed for at forny et lån ved at svare på en SMS fra låner.
  • FBS-29: Opgavesystem: Opgavestyringssystem til at administrere et biblioteks og en brugers opgaver.
  • FBS-6288: Periodika modtagelse: Forbedring af arbejdsgange vedrørende modtagelse af periodika forbedres, bl.a. således det bliver hurtigere at få udskrevet labels og skrevet til RFID.
  • FBS-6740: Integration til CULR: Integration til DBC's CULR service.
  • FBS-4712: Periodika: Mulighed for at ændre faustnummer for abonnementer på tidsskrifter og for tidsskriftsbeholdning.
  • FBS-6681: Automatisk Materiale kassation: Autokassation samt mulighed for markering af kassering af tidligere udgaver ved indkøb.
  • FBS-4727: Værge modtager gebyr i stedet for barn: Angivelse af værger i kommunikationen med kommunens debitorsystemet, i tilfælde af at låneren ikke er myndig. I dag sendes sådanne mellemværende ikke til debitorsystemet. (Flyttet fra release 1.5 for at give plads til udvikling af FBS-7952 Kodeordskvalitet og loginforsøg).
 

Kontakt

Chefkonsulent / It-konsulent
3268 0493